PC Stål ApS introducerer nu vores nye, fleksible pilleflishugger PC765-P/PD med en indføringsdiameter på 18x24 cm.
Vi genanvender den gode idé TOTALSYSTEMET, hvor vi ved brug af et sold inde i rotorhuset i én og samme arbejdsgang findeler og sorterer flisen så stikkere og klumper helt undgås.
Den virkelige nyhed i denne PC765-P/PD er, at vi nu tilbyder en fleksibel flishugger, der bygges efter dine ønsker og som efterfølgende kan udbygges eller ombygges efter behov.
Er ønsket i første omgang en billig flishugger vil PC765-PD, som er med skrå droptragt være den rigtige løsning, da man her kan komme i gang for en lille investering, men samtidig har flishuggeren der kan levere den helt rigtige flis til dit stokerfyr. Det er også den rigtige flishugger til at neddele skovlfis eller klodser yderligere.
Det er muligt efterfølgende at tilkøbe et hydraulisk madeværk, hvis behovet ændrer sig eller når der er sparet sammen til det.
Sidst men ikke mindst er en omdrejningsvagt en behagelig sikkerhed at have med på flishuggeren. Den sikrer, at traktoren aldrig kvæles i for meget træ. I stedet slår madeværket fra og stopper indføringen indtil traktoren og flishuggeren har fået sin pause og er oppe i omdrejninger igen.
Maskinerne klarer alt fra de mindste grene og op til stammer på en maksimal diameter på 18 x 24 cm. Maskinerne er traktormonterede, og mades enten med klodser, skovflis eller lette stammer gennem den skrå tragt (PC765-PD) eller ved det aggressive madeværk, der drives af stærke hydraulikmotorer der får hydraulikken fra traktoren (PC765-P).
Maskinerne leveres med trinløst udblæsningsrør, der let kan drejes og låses 360° rundt om pilleflishuggeren. Ved indstilling af vippebladet kan udblæsningsafstanden indstilles.
Indføringstraktens størrelse og specielle design gør, at det normalt ikke er nødvendigt at foretage afgrening af træet, inden det føres ind i pilleflishuggeren.
Inertien i den ca. 270 kg tunge rotor sikrer en rolig drift, der giver mindst mulige stødbelastninger.
PC765-P/PD er let at servicere og vedligeholde. Pilleflishuggerens dele kan skilles ad uden brug af specialværktøj.
PC765-P og PC765-PD er CE-mærkede og opfylder arbejdsmiljølovens krav om maskinbeskyttelse.
Søstermodellerne PC942-P/PI modtog i 2008 Agromekprisen for bedste 3-stjernede nyhed for det anerkendte TOTALSYSTEM.